Hvordan passer man en julestjerne?

Nærbillede af rød julestjerne

Det ligger i navnet, hvilket højtid Julestjernen (Euphorbia pulcherrima) hører sig til, men egentlig så er planten ikke glad for lave temperaturer, så du skal være varsom inden du anskaffer dig årets julestjerner. Mange har svært ved at få julestjernen til at stå flot henover julemåneden, så nu giver vi her vores tips til hvordan du bedst passer på din julestjerne.

Hvilken en skal jeg købe?

Julestjerner er kendt som sarte planter, og det er fordi, de hurtigt smider bladene, hvis de behandles forkert. Det er derfor nødvendigt, at du køber planter et sted hvor du ved, at de er behandlet korrekt. Det er en god idé at tjekke følgende, inden du køber dine julestjerner med hjem:

  • Køb aldrig planter der har stået udendørs eller i indgangspartiner, planten kan have været udsat for kulde og træk, og vil derfor ikke holde når den kommer hjem. 
  • Planten skal pakkes forsvarligt ind, så du undgår at den får kulde under hjemtransporten. Hos blomsterhandleren bliver din julestjerne altid pakket ordentligt ind.
  • Planten ser frisk og rank ud med sprøde blade, og har lukkede blomsterknopper.
  • Det er vigtigt, at planten ikke har stået og soppet i vand.

Julestjernens placering i dit hjem

Julestjerner stammer oprindeligt fra Mexico, og planten kan snildt blive 4-5 meter høj under de bedste vækstbetingelser. Det er derfor selvsagt en plante, der er vant til at gro under helt andre betingelser end i vindueskarmen på vores breddegrader. Men det gør den ikke mindre fantastisk at have stående og pynte op til jul. Det du skal gøre for at få din julestjerne til at stå så pæn som muligt er:

  • Sæt julestjernen så lyst som muligt – gerne i en sydvendt vindueskarm
  • Sørg for at der ikke er de store temperaturudsving i rummet (15-22° C)
  • Det er vigtigt at placerer planten et sted hvor den ikke får træk eller kulde. 

Hvor meget vand skal en julestjerne ha’?

  • Sørg for at den er jævn fugtig, så vand regelmæssigt nedefra(underskålen) med lunken vand, men undgå overvanding, der resulterer i gule blade.
  • Planten tåler ikke udtørring.
Hvid julestjerne i brunlig krukke

Hvor længe kan en julestjerne holde og er den flerårig?

En julestjerne kan blomster i cirka 3 måneder, hvis man vel og mærke passer godt på den, og er opmærksom på overstående tips. 

De fleste julestjerner i Dannmark er flerårige. Det krævner dog sit, både i forhold til tålmodighed og pasning, hvis man vil have sin julestjerne til at blomster igen og have glæde af den næste år.

Vores anbefaling vil klart være at smide din plante ud efter jul, og købe en ny næste år 😉    

Julestjerner i flere farver 

De fås både som store og små planter – sågar også som mini-planter hos blomsterhandleren. Man kan let misforstå hvad der egentlig er blomsten på en julestjerne. Det er nemlig ikke de store røde blade, men derimod den lille midte af små gulgrønne knopper. De røde blade er højblade og indkranser hver enkelt blomsterstand i julestjernen. Julestjernen har undergået et stort forædlingsarbejdet rundt omkring på gartnerierne, så der i dag ikke kun findes røde julestjerner, men også cremefarvet og lyserøde julestjerner.

Mange røde julestjerner på række

Bestil en flot julestjerne til dig selv eller en du holder af

Send en julestjerne til en, du har kær. Bestil den her, så sørger vi for levering direkte til modtageren.

Rød julestjerne i hvis potteskjuler