Senest opdateret den 26. oktober 2021.
En begravelseskrans har en stærk symbolværdi, hvor den meget ofte optræder til begravelser og bisættelser. Men hvad er nu historien om kransen og til hvilke anledninger anvender man kransen?
Kransen er cirkelrund og har en endeløs form. Den er altid blevet brugt til store højtideligheder, både historisk set men også i nutiden. Men hvordan blev kransen brugt før i tiden og hvordan anvender vi den nu til dags?
Kransen historisk set
Den har været brugt som hovedpynt, som gave, til højtidelige nedlæggelse fx begravelse, på kisten, ved graven eller foran et mindesmærke. Den har en stærk symbolværdi – hellighed og herskerstatus, og så betyder kransens form også evighed og udødelighed. Kransen er også tegn på sejr og dygtighed og en særlig udmærkelse.
Selve ordet ”krans” er i familie med ordet ”krone”. Julius Cæsar bar en krans på hovedet, som symboliserede, at han var herskeren og havde magten, og den kunne i denne forbindelse sammenlignes med en krone af metal og ædelstene. Luciabruden bærer også en krans på sit hoved, men i denne krans er der isat lys. Brudekransen på brudens hoved symboliserer frugtbarhed og jomfruelighed.
Så uanset hvor kransen er og bliver båret, så sender den et stærkt symbol.
Kransens anvendelse i dag
Kransens bæres stadigvæk af luciabruden, bruden og overrækkes til vindere i forskellige sportsdiscipliner – fx hestevæddeløb. Den bindes af mange forskellige materialer alt afhængig af anledningen og anvendelse. De fleste af os kender laurbærkransen, som er så smuk og stilren, at kransens form rigtig træder frem. Som brudesmykke på brudens hoved bindes kransen typisk af smukke blomster, der matcher brylluppets tema og brudekjolen.
Læs mere om brudebuketter her.
Kransens har også en meget stor anvendelighed til begravelse og bisættelse.
Begravelseskransen
Kransen har både historisk set og med nutidens briller været anvendt til begravelse. Symbolerne som udødelighed og evighed er meget brugt i denne sammenhæng.
En begravelseskrans kan have mange udtryk, for det kommer helt an på hvad den bindes af og hvilken bindeteknik, der anvendes.
En krans kan bindes på en halmkrans eller en tråd/wire, en oasiskrans(stikkemasse) og spækkes. Den sidstnævnte teknik er ikke særligt anvendt efter oasiskransebunden blev opfundet.
Rundpyntet begravelseskrans
En rundpyntet begravelseskrans laves i en oasisbund, hvor alle blomsterne og grønt stikkes i. På den måde holder blomsterne sig flot længe, og du opnår en krans, hvor selve kranseformen er meget tydelig. Prisen på en rundpyntet begravelseskrans begynder fra ca. 700-800 kr. alt afhængig af blomstervalget.
Begravelseskrans med opsat
En krans med opsats består af en grøn kransebund hvorpå der er placeret en dekoration. Kransebunden bindes typisk af salalblade, cypres, gran eller andre grønne blade. Dekorationen laves i stikmasse, så blomsterne holder godt. Der bliver ikke anvendt så mange blomster til denne type begravelseskrans, derfor får du en større krans til færre penge.
En krans med opsats kan bestilles fra 1000 kr.