Sådan holder du Primula planter flotte

Primula forbinder mange med vinterhalvåret, for det er på den tid af året hvor de kan købes i landets havecentre og blomsterhandlere. De står og lyser op med deres klare farver og skaber god og frisk stemning der hvor de bliver sat. Primula kan både stå indendørs og udendørs, men der nogle ting du skal vide før du anskaffer dig Primula planter, for det kan være en svær plante at passe og få til at stå flot længe.

Primula i haven

Hvis du ønsker at have fine Primula planter i haven, så skal du sørge for at købe planterne et sted hvor de har stået enten udendørs eller til dels udendørs til salg. På den måde ved du at planterne kan ”tåle” de lave temperaturer. Det er nemlig ikke alle Primula planter, der dyrkes udendørs, og så vil de have vanskeligt ved at tåle overgangen fra drivhus til udeklimaet.

Du kan være sikker på, at planterne er blevet behandlet korrekt, hvis du køber dem ved din lokale blomsterhandler eller planteskole. Her er du også sikker på at planterne bliver pakket forsvarligt til hjemtransporten, så planterne ikke får kuldeskader eller lign.

Når du kommer hjem med planterne er det vigtigt, at du opbevarer dem udendørs indtil du får dem plantet i jorden eller i krukker.

Når du planter dem, så sørg for at det er en god jordblanding du anvender, og hvis du planter i krukker, så sørg for dræn i bunden af krukken. Her kan du med fordel anvende Lecakugler. Det er også vigtigt at tage højde for at planterne får den mængde sollys som de kræver. Her er det nemt hvis du har plantet i krukker, for så kan du flytte dem derhen hvor de får den rette mængde sollys. Du kan altid se på plantemærkatet under hvilke forhold netop den Primula plante trives under. Der findes en del forskellige arter, så det er også forskelligt under hvilke vækstbetingelser de vokser flottest.

Planterne skal holdes jævn fugtige, da de ikke tåler udtørring eller overvanding. Har du plantet Primula i din have i vinterhalvåret, så skal du blot vande de første par gange, så skal nedbøren nok holde dem jævn fugtige. Hvorimod hvis du planter dem i sommerhalvåret, så skal du være meget opmærksom på at få dem vandet godt, indtil de får rigtig fat. Hvis det er en tør sommer, så skal du forberede dig på at du skal vande gennem hele sæsonen.

Gul primula

Primula i vindueskarmen indendørs

I vinterhalvåret er der mange, der vælger at købe Primula til at stå indendørs. Det kan være meget svære odds for en Primula, for det er både varmt og ofte tørt indendørs.

Derfor skal du være opmærksom på at planterne får den rette mængde vand, sol/skygge og plads til at vokse. Læs på mærkatet hvilke vækstforhold planten vokser bedst under, så er du godt på vej. En hovedregel er, at de ikke tåler at tørre ud, men pas på med at overvanding, for det er lige så katastrofalt.

Vi anbefaler altid at du køber dine planter ved din lokale blomsterhandler eller planteskole. Her bliver planterne passet og plejet ordentligt, så du har de bedste forudsætninger for at lykkes med planterne der hjemme.

primula i orange, hvid og lyserød

Overordnet set skal du være opmærksom på følgende inden du køber dine Primula planter:
•    Planterne skal være dyrket til at tåle de temperaturer du byder dem der hjemme
•    Køb planterne på en planteskole eller hos din lokale blomsterhandler
•    Planterne skal have ranke, sprøde, grønne blade
•    Blomsterne skal stå ranke og der skal være knopper undervejs
•    Sørg for at få planterne pakket forsvarligt ind inden hjemtransporten

Læs vores guide – hvordan holder afskårne blomster sig bedst?