Et begravelsesbinderi som har god holdbarhed, og som præsenterer sig flot på kirkegulvet er en båredekoration. Send en båredekoration som en smuk afskedshilsen både til begravelse og bisættelse.
En båredekoration kan i manges øre lyde som en dekoration, der skal placeres på båren, dette kunne dog ikke være mere forkert. En båredekoration placeres altid på gulvet foran eller ved siden af kisten og aldrig på kistelåget.
Forskellige stilarter
Opbygningen af en båredekoration ligner kistepyntens opbygning, båredekorationen er bare mindre i størrelsen. Formen på en klassisk båredekoration er oftest pyramideformet, men de kan se meget anderledes ud i både farver, former og størrelser. Nogle båredekorationer er runde og mere organiske i sin form. Det kan du bestille lige, som du ønsker det.
Vælg en båredekoration, hvis du ønsker et binderi, der er større end en bårebuket, men som prismæssigt ligger lavere end kranse og andre symbolbinderier.
Båredekorationens opbygning
En båredekoration bygges op i en stikmasse (oasis), så alle blomsterne kan suge vand og holde sig friske. Går du meget op i holdbarheden på blomster, også efter begravelsesceremonien har fundet sted, så skal du vælge et binderi, der er opbygget i en stikmasse.
Blomstersammensætningen kan variere i det uendelige, så det er kun fantasien, der sætter grænser (og måske årstiden/sæsonen i forhold til, hvilke typer blomster der kan skaffes).
Et unikt binderi
Alle båredekorationer er unikke binderier. Vores faglærte blomsterdekoratører sætter sit eget præg på det endelige resultat. Ingen opgaver er for små eller store, vi kan lave lige det, du ønsker.
Denne artikel er blot til inspiration, og du kan se flere båredekorationer her
Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 35858012, og få personlig og faglig rådgivning af en af vores kompetente blomsterdekoratører.
Ønsker du at bestille bånd på båredekorationen? Se her, hvad man kan skrive på båndet.