Bliv inspireret af forårets smukke planter

Vi har netop ramt årets første officielle forårsmåned, og det er tid til at pynte op både ude og inde med de smukke forårsblomster. Her kan du læse om de mest populære forårsblomster, som alle tåler forårets omskiftelige vejr, og som også kan pynte og lyse op indendørs.

Løgplanterne er de første planter, man kan plante udendørs, som tåler lidt frost uden at tage skade. Primula, stedmoderplanter og hornvioler tåler til dels det kolde vejr, og egner sig derfor også til at blive plantet udendørs i marts måned. De gør sig allesammen også godt indendørs. Herunder vil vi beskrive nærmere, om de nævnte planter herunder.

Løgplanter

Hyacinter

Hyacinter

Hyacinter (Hyacinthus orientalis) dufter helt fantastisk, og fås i farverne: hvid, creme, blå, lyserød og lilla. De egner sig til at blive plantet ud fra ultimo februar og langt ind i foråret, da de ikke tager skade af en smule frost. Sæt dem alternativt indendørs i et hyacintglas, hvor rodnettet vaskes rent for jord, eller du kan vælge at plante dem i en potte.

Perlehyacinter

Perlehyacinter

Perlehyacinter (Muscari) ses oftest i blå, men fås også i hvid. De fine små blomsterklaser står længe, og udvikler sig fra forneden og opefter. De tåler en smule frost, og holder sig bedst, hvis de plantes udendørs. Perlehyacinter er ofte brugt som værtindegave, hvor de står fint plantet i en glaspotte.

Krokus

Krokus

Krokus (crocus) betragtes som en løgplante, men den tilhører i virkeligheden gruppen stauder. Krokus bliver 10-20 cm. Høje, og findes i mange farver fra hvide og gullige til blå og lilla. Plant dem sammen med andre løgvækster, hvor de står fint i udendørskrukker, da de er meget hårdfører i det tidlige forår.

Vibeæg

Vibeæg

Vibeæg (fritillaria) er en løgplante, som får helt tynde stængler i 30-40 cm. højde. Deres blomster er meget unikke med et småternet mønster og klokkeform, der står og vejer fint i forårsvinden. Vibeæg er meget populære i forårsdekorationer, og de fås typisk i purpurrødt og hvid.

Narcis

Påskeliljer

Narcissus er en stor slægt af løgplanter, hvor vi blandt andet finder mini-påskeliljer og de større liljetyper – påskeliljer og pinseliljer mv. Plant de forskellige narcissusplanter i det tidlige forår, og se dem vokse op af jorden og blive til flotte duftende skønheder. Plant gerne løgplanter sammen i forskellige højder, så får du en sammenplantning med flotte proportioner langt hen i foråret.

Populære sommerblomster

Stedmoderplanter og hornvioler

Hornviol

Viola tricolor

Hornviol

Viola Cornuta

Stedmoderplanter (Viola tricolor) og hornvioler (Viola Cornuta) minder om hinanden. Stedmoderblomster har større blomsterhoveder end hornviolerne. Derudover er stedmoderblomster et-årige planter, hvorimod hornviolerne er stauder, der kan komme igen år efter år, hvis de opbevares korrekt. Det fine ved violerne er, at de flittigt blomstrer fra det tidlige forår og langt ind i sommeren, og så fås de i alverdens farver.

Primula

Primula

Kodriver (Primula) virker som en sart plante med sine urteagtige stængler, men det er faktisk en staude (flerårig plante). De står rigtig fint både indendørs og udendørs.

Forglemmigej

Forglemmigej

Forglemmigej (Myosotis) er knap så hårdfør, så disse plantes hen i april, men de står så flot med deres småblomstrende blomsterstande i både blå, pink og hvid. De står rigtig godt udendørs i krukker.

Send en skøn forårsdekoration til en, du har kær.