Vinteren er endnu ikke helt forbi. Hverken på kalenderen eller for den sags skyld på vejret.
Derfor vil vi inspirerer dig til at friske op indendørs, med lidt af de udeplanter rigtig mange af os elsker her i foråret.
Så lad os lige spice den sidste vintermåned op med lidt forårsvibes.
Inspiration med løgplanter
Der findes et hav af lækre løgvækster som vi med stor glæde typisk bruger i vores krukker udendørs her i de kolde måneder. Men faktisk kan du også sagtens tage lidt af de løgplanter ind i stuen i forskellige dekorationer. Her springer de dog lidt hurtigere ud, men pyt med det. For det spreder virkelig glæde og forår før det begynder ude.
Du skal fx. bruge:
– krokus
– hyacinter
– vibeæg
– hyacinter
– perlehyacinter
– tulipaner
Med forskellige små grene kan kan du skabe den perfekte stemning. Det kan være både pilegrene, eller andre ældre grene der fx. er mosbelagte. Derudover kan du også bruge pundemos, bark og pyntesten af forskellig art.
Forårsidé 1
Narcisser i det ene glas og krokus i det andet glas. Grenene der er brugt er fra haven, de er klippet fra en gammel dværgsyren.
De grene var ret smukke da de er pænt mosbelagte. Derudover er der brugt lidt pudemos og lidt bittesmå pyntesten.
Se nærbilleder herunder.
Forårsidé 2
Narcisser og Krokus i et fladt hvidt fad.
Det er taget en del jord af løgende som er brugt rundt i krukken mellem alle de løse løg. En god blanding af mos og bark giver forskellig struktur og finish mellem løgene.
Den er pyntet enkelt med brune løg (den du kan plante i urtehaven) Her er der også sat små magnolia grene ned mellem til at give liv og sende tanker i retningen af forår.
Til påske kan du nemt pynte denne med fjer og æg, og du har en skøn påskedekoration til bordet, skænken eller reolen.
Se nærbilleder herunder.
Forårsidé 3
Narcisser i små krukker. De er helt enkelt pyntet kun med pilegrene der er stukket i langs kanten.
Se nærbilleder herunder.
Se vores forårsprodukter
Du har mulighed for at finde lidt forårsprodukter til at skabe skøn stemning inde. Se et par af dem her.
Du kan læse vores andet blogpost om forårsmagi med skønne grene. Oplev magien – tag forårets grene med indenfor
Når vi kommer lidt nærmere forårsmånederne så kan du også finde inspiration til dine krukker foran hoveddøren i dette blogpost: Gør krukkerne klar til foråret
Er du ikke så meget for at få fingrene i jorden selv, kan du også sagtens finde fine udendørskrukker på shoppen. Dem kan du pynte med på din egen trappesten eller terasse.
Eller du kan forkæle, en du holder af, og sprede forårsstemning udendørs.
Se hele vores forårsprodukter her, både buketter, dekoration og gavekasser.
Vi ønsker dig et dejligt forår.