Normale åbningstider | |||
Mandag | LUKKET | ||
Tirsdag: | 10:00 | - | 16:00 |
Onsdag: | 10:00 | - | 16:00 |
Torsdag: | 10:00 | - | 16:00 |
Fredag: | 10:00 | - | 16:00 |
Lørdag: | 10:00 | - | 13:00 |
Søndag | LUKKET |
Send blomster i Helsingør og omegn
Blomsterbutikken i Helsingør ejes og drives til dagligt af Tine Jensen.
Fra Blomsterbutikken kan du få leveret i et godt og stort område i hele Helsingør Kommune.
Blomsterbutikken er Bloomit partnerflorist, og modtager ordrer fra hele landet til levering i deres store leveringsområde, og som kunde kan du derfor også bestille til levering i resten af Danmark, når du handler i Blomsterbutikken.
Blomster til enhver anledning fra Blomsterbutikken
I Blomsterbutikken er vi hver dag kreative med blomster og planter og fremtryller mange forskellige buketter og dekorationer til enhver anledning. Vi binder til hverdag og fest, og så elsker vi at blive udfordret, så hvis du har en specialopgave indenfor blomster, så er vi også meget klar på at løse denne.
Når du bestiller blomster eller gavekurve fra Blomsterbutikken i Helsingør, kan du være sikker på at kvaliteten er i top og at håndværket er i orden. Vi arbejder kreativt og sammensætter binderierne efter dine ønsker, anledningen og modtagerens stil.
Flere gange i ugen får vi leveret friske, afskårne blomster som vi nøje selv udvælger til vores brede sortiment. Det er vigtigt for os at blomsterne afspejler den aktuelle sæson, og naturligvis finder du altid et udvalg af friske afskårne blomster. For os er det vigtigt at binderiet eller gaven tilpasses modtageren og afstemmes med anledningen. Derfor laver vi også personlige og unikke binderier, som er nøje afstemt med dine forventninger.
Herunder kan du se og nemt bestille nogle af vores kunders favoritbuketter.
Vi tilbyder bl.a. levering i byerne og omkring Helsingør, Humlebæk, Espergærde, Snekkersten, Tikøb, Kokkedal, Nivå, Hornbæk, Alsgårde, Hellebæk, Fredensborg og Kvistgård.
Køb blomster og gaver når det passer dig
Vi har indrettet en selvbetjeningsafdeling, fordi vi forstår, at livet ikke altid følger en 10 til 16 tidsplan. Derfor har vi skruet op for fleksibiliteten og ned for begrænsningerne med vores selvbetjeningsløsning!
Forestil dig dette: Klokken er 6.00 om morgenen, fuglene begynder så småt at synge, og du… ja, du har lige fået en genial idé om at overraske nogen med en frisk buket. Ingen grund til at vente! Vores selvbetjeningsløsning er klar og venter, åben 24/7.
Din tid, dit valg:
Vi har installeret en smart, kølet blomsterautomat, der sikrer, at blomsterne altid er friske og holdbare. Alle buketterne er håndbundne og står i vand, så du er garanteret en flot buket, uanset hvornår du handler.
Betalingen er hurtig og nem med kort eller MobilePay, og på få sekunder kan du have en smuk buket i hænderne. Perfekt til enhver anledning, når du har brug for det.
Bestil bårebuketter og kistepynt fra Blomsterbutikken
Vi laver blomsteropgaver til alle livets store begivenheder – både de lykkelige og mindre lykkelige.
Står du midt i sorgens stund eller har mistet en bekendt, og har brug for at få bundet begravelsesblomster til det sidste farvel, er vi klar til at hjælpe dig til det helt rigtige. Vi binder dagligt smukke bårebuketter og båredekorationer som vi leverer i vores leveringsområde.
For os er det vigtigt at kundens ønsker og behov bliver opfyldt, så det sidste farvel bliver så godt og personligt som muligt og så tæt på det ønskede.
Indenfor begravelsesbinderi er der mange muligheder. Blomster og farver kan kombineres lige som du ønsker det og vi kan ramme det udtryk som du har i tankerne. Vi binder bårebuketter, kranse, båredekorationer, hjerter, puder og kistepynt. Vi sørger også meget gerne for levering direkte til kirken eller kapellet, så du ikke skal tænke på at afhente og bringe blomsterne selv.
På binderierne kan du altid få sat et fint bånd på med din personlige hilsen. De fleste vælger at skrive en hilsen i et kort som vi sætter på blomsterne. Det er en mulighed at vælge begge dele og mulighederne indenfor kort og bånd, rådgiver vi meget gerne om.
Ofte kommer det også an på relationen til afdøde eller de nærmeste pårørende. Alt sammen noget du kan spørge os til råds om.
Leveringen til kirken foregår altid i god tid, så der er tid til at blomsterne kan blive arrangeret fint, og alle binderierne kommer til at tage sig ud på flotteste vis.
Bryllupsblomster fra Blomsterbutikken i Helsingør
Måske skal du snart giftes og mangler blomsterne til kirken og festen. Her hjælper vi meget gerne med råd og vejledning til alle typer blomsterbinderier til et bryllup. Det kan være bordpynt, kirkepynt, brudebuket og knaphulsblomster mm.
Vi binder brudebuketter, der er enkle og stilrene, og vi binder komplicerede og større brudebuketter. Det er helt op til dig hvad du ønsker. Det er nærmest kun fantasien og sæsonen, der sætter begrænsningerne for hvad der kan lade sig gøre.
Så længe det blot er muligt for os at skaffe blomsterne, så er mulighederne uendelige.
Det vigtigste er at vi bidrager med blomster efter dine ønsker og behov, så brylluppet bliver lige som du håber og ønsker.
Ring eller skriv til os, så er vi klar til at vejlede dig indenfor blomster til dit bryllup, så det bliver en minderig dag, der kommer til at blomstre.
Vi glæder os til at ekspedere dig.
De bedste hilsner
Blomsterbutikken i Helsingør